Civil War of Yggdrasil 2 – Return of the king

Civil War of Yggdrasil 2 – Return of the king

Civil War Of Yggdrasil – Return of the King blev det første milsim i vores egen nye store skov, og hvilket spil !
Med over 100 deltagere blev skoven testet af for fuld udblæsning i første spil. Kampen om Yggdrasil skulle afgøres i en stegende varme, vi nåede langt over 30 grader !  og det gav nogle udfordringer men ikke mere end at folk tog imod dem med godt humør.

I Civil War Of Yggdrasil – Return of the King –  kom Kong Onar tilbage til Yggdrasil for endegyldigt at tage magten, denne gang støttet af regulære militærstyrker fra nabolandet. Efter meget hårde kampe weekenden igennem, blev Ask og hans sorte milits til sidst nedkæmpet. Den sorte Milits gav sig dog ikke uden kamp, og det var først til aller sidst at Kong Onar fik overtaget.  STOR ros til alle deltagere nye som gamle for at give den maks gas i en stegende hede.

 

Spiloplæget var som følger :

Civil War of Yggdrasil forhistorie :
Kongedømmet Yggdrasil har gennem de sidste 5 år været præget af en borgerkrig, der i den grad har ødelagt landets infrastruktur og drænet dets resurser. Nato og Rusland der støtter hver deres part i krigen, har ikke formået at blive enige om hvordan krigen skal stoppes, og derfor har borgerkrigen fået lov til at rasere i landet.
Yggdrasil er dog ramt af omfattende blokader og derfor er det småt med alle resurser, og der bliver kæmpet om selv små ting i landet.
Borgerkrigen startede da landets konge søn Ask, gjorde oprør imod sin fars forsøg på at indføre demokrati.
Ask igangsatte et kup der var tæt på at lykkes, men tilhængere af demokratiet, styrtede til landets hovedstad og fik bremset kuppet og tvunget den sorte milits ud af byen.
I de efterfølgende år, har Ask og Kong Onar med hver deres milits i ryggen, kæmpet om magten i landet, og ved det sidste store slag i hovedstaden, fik Ask og hans sorte milits, Kong Onar’s grønne milits slået kraftig tilbag og Kong Onar måtte flygte med de få resterede styrker han havde tilbage til nabolandet, hvor han fik asyl hos hans fætter.
Næsten 2 år er gået siden det store slag om hovedstanden, og i den efterfølgende tid har der har været spredte kampe hist og pist, men den sorte Ask milits har taget styringen med de fleste dele af landet, og har indført et totalitært regime, der slår hårdt ned på alle tidligere tilhængere af Kong Onar.
Kong Onar har siden sin flugt for 2 år siden, brugt tiden på at styrke sin milits og er nu klar til at tage det endelige opgør om hvem der skal styre nationen, og hans styrker er klar til at rykke ind via skoven vest for hovedstaden.